Den 13-11-2011 kl. 13:42

Fælles trænings weekend den 29 og 30. oktober 2011.

Weekenden den 29-30. oktober åbnede Ørslev gymnastik afdeling dørene for en fælles trænings weekend med mulighed for overnatning (for de store børn.) Der var 54 gymnaster, godt blandet fra alle vores gymnastik hold og 16 instruktører hvoraf 4 af dem stod for køkken tjansen. Det blev en fantastisk dejlig og vellykket weekend, hvor alle bare havde det sjovt og hyggeligt med hinanden, samtidig med vi fik lavet en masse gymnastik på kryds og tværs af gymnastikken.
Vi havde lege, vi var på flåderejse, redskabsbane, rytme serie, spring baner og Power track.

 

Med al den gymnastik kommer jo også en naturlig sult og ikke mindst tørst, så vores køkkenhold havde til eftermiddagen fremtryllet det mest fantastiske frugtbord i mands minde, med dejligt Rynkeby blandet saft til at stille tørsten. 

Herefter var vi klar til en gang Zumba Power Fitness til de vildeste rytmer.
Alle var med, dreng som pige, stor som lille.

 

Inden aftensmaden skulle vi lige på et stjerneløb med poster både ude og inden. Så alle mand i tøjet og løbet blev skudt i gang. Efterhånden som de enkelt hold blev færdige, fik de tiden inden aftensmaden til at hygge lidt på egen hånd, og ja på meget stor opfordring og høje jubel råb, endnu en gang Zumba Power Fitness

 

Mens vi knoklede vi hallen, knoklede vores fantastiske køkkenhold på aftensmaden.
Menu var Spaghetti Bolognese a la Jamie Oliver m. past/fuldkornspasta og råkost og til dessert ovnbagte æbler med rosiner og kanel.


 

Nu blev det tid til StarWars (stikbold i ”næsten” mørke m. mange bolde og redskaber at gemme sig bagved) 

Så diverse konkurrencer og til sidst diskotek med lysshow.

 

Kl. 23.00 Godnat og sov godt.

Søndag morgen, op og i tøjet, få pakket lidt sammen. Så var vi klar til det store morgen bord med friskt bagt brød.   

 

Dette var en fantastisk weekend – helt i sportens ånd og sundhedens tegn
Masser af grin, hygge, socialt samvær, gymnastik og sund kost.

Tina Frederiksen
Aktivitetsformand Ørslev Gymnastik afdeling.

 

 

Hjertestarter

 

Der findes hjertestarter ved Klubhuset, Fragevej 4 samt i Minihallen Rynkebjerg 7