Årets M/K 2024

Årets ØGIF'er skal traditionen tro findes, hædres & æres på årets Generalforsamling.

Jo større ØGIF vokser sig, jo flere medlemmer der kommer ind i folden, jo flere frivillige der melder sig på banen - jo større er også skaren af kandidater til årets titel.

Årets ØGIF'er et velkendt ansigt blandt mange af klubbens medlemmer - men i visse sammenhænge stadig et grønt og ubeskrevet blad.

Men siderne i dette blad bliver til gengæld flittigt fyldt op med nye titler i alverdens sammenhænge.

Især indenfor det sidste års tid har årets prismodtager taget adskillige nye titler på sin kappe - og vedkommende er ligeledes medvirkende til at Ørslev Fodbold har fået fornyede kræfter samt en direkte årsag til et mindre generationsskifte i Forretningsudvalget, hvor vedkommende blev indsat i foråret 2024

Udover en plads i Forretningsudvalget, hvor vedkommende repræsenterer en stadig voksende afdeling, så er.....ja - nu kan vi snart ikke trække hverken spændingen eller navnet ret meget længere eftersom der kommer flere konkrete titler på bordet.

For udover at repræsentere kvindeafdelingen i Forretningsudvalget, så er Melanie Falslund ligeledes særdeles aktiv når der i selvsamme afdeling skal skaffes frivillige til alverdens arrangementer, hun er en benhård bødekassemester hos kvinderne & senest har hun også trukket i trænergerningen ved at være en blandt flere trænere der styrer slagets gang hos Ørslevs nyeste skud på stammen "En del af holdet"

Kort sagt, så er Melanie aktiv lige fra maskinrummet hvor beslutningerne bliver taget til udførelsen på banerne, på sidelinjen & i dialogen med forældre, spillere & holdkammerater.

Melanie har i 2024 været foregangskvinde for både generationsskifte og fornyet energi i flere afdelinger.

Tillykke til Melanie.

Hjertestarter

 

Der findes hjertestarter ved Klubhuset, Fragevej 4 samt i Minihallen Rynkebjerg 7