Årets M/K

Årets ØGIF'er

Findes der en bedre aften som denne - en aften i demokratiets navn, en aften hvor der både skal findes en statsminister & årets ØGIF'er.

En aften, hvor en enig bestyrelse har peget på dette års modtager - demokratiet har talt.

Om årets ØGIF'er også kan varetage en stilling som statsminister er der sikkert ingen tvivl om - men om en statsminister kan blive årets ØGIF'er er nok mere tvivlsomt.

Årets udvalgte har gennem de sidste mange år haft utallige antal kasketter på - nogle selvvalgte, andre udpeget.
Men samme person er mindst ligeså god til at sætte kasketter på andre - til at finde lige præcis de rette personer der passer ind i Ørslev.

For i ØGIF handler det ikke blot om kasketter, men om hvem der bærer dem - om mennesket bag kasketten.

Årets ØGIF'er kender ikke til ordet "nej" - der bliver stemt dørklokker, rettet henvendelser på alle tider af døgnet og gået ind i folk med træsko på - lige indtil vedkommende overgiver sig. Og har man først bøjet sig for vedkommende, så kan man roligt regne med at blive kastet for løverne med det samme - for tiltroen til en er altid intakt fra årets ØGIF'er.

Det forlyder, at vedkommende har temperament, en sød tand.....og vist nok har scoret et par mål på bane 1 - det sidste er vist bare en skrøne.

Til gengæld høres det vidt & bredt, hvis en af hans tre børn har scoret i weekenden - hvad det enten det er for dameholdet, U16 eller U10

Årets ØGIF'er har båret kasketter som træner, næstformand, formand, frivillighedsansvarlig, kridtmand, sponsoransvarlig, rekruttering af trænere, rekruttering af bestyrelsesmedlemmer - og bærer navnet Kim Ahlburg

Formandens beretning.



2025 var igen et år med et ualmindeligt højt aktivitetsniveau.

Aktiviteter som vi kender fra de forgangne år med alt hvad dertil hører i form af bl.a. inde- & udendørsstævner, lokalstævner, fodboldskole, salg af såvel julekalendere som krudt samt selvfølgelig de daglige aktiviteter.

Men særligt 3 ting springer I øjnene når vi kigger tilbage på året der gik.
Tre nedslag fordelt ud over året.

På vores sidste generalforsamling for et års tid siden gjorde vi op med Forretningsudvalget I Ørslev Fodbold og sammensatte den bestyrelse vi kender i dag.
En bestyrelse der har skulle finde fodfæste, en bestyrelse der har skulle uddelegere mere end de måske tidligere har været vant til - men samtidig også en bestyrelse der hele tiden er på jagt efter nye frivillige til det arbejde der kræves for at drive en forening som ØGIF.

Bestyrelsen er konstrueret og konstitueret således, at undertegnede er på valg i år ligesom 2-3 medlemmer er det.
På denne måde - kan vi hvert år se hinanden i øjnene og fortælle hinanden, hvis nok er nok eller tiden ikke længere er til bestyrelsesarbejdet.
Der foregår derfor en masse arbejde sideløbende - og hele tiden - med at finde nye & egnede talenter til bestyrelseslokalet.

Et andet nedslag kom i den periode, hvor der som oftest er aller mest stille i vores forening. Sommerferien.
Men ikke i 2025 - for der drog hele 3 turistbusser fyldt med forventningsfulde spillere og ledere til Vildbjerg Cup ved Herning.
En historisk stor tur både hvad angår antal deltagere og budget - men også en tur der blev truffet beslutning om allerede et år forinden.
Forud var altså gået et år med indsamling af midler, utallige møder på kryds og tværs af foreningen, de respektive årgange, trænere, forældre, sponsorer og meget mere - et år der beviste, at når vi løfter i flok så kan alt lade sig gøre.

Turen blev så stor en succes både hvad det angår det sportslige og det sociale, at det hele gentages igen til sommer - og som en lille sidebemærkning kan det nævnes, at der allerede på torsdag den 26.marts finder et af mange møder af stablen. Et møde, hvor der skal forventningsafstemmes samt uddelegeres opgaver frem mod turen til juli.

Det tredje nedslag er i proces - en proces der nok fortsat vil være det et stykke tid endnu.
Ønsket om vores "egen" kunststofbane.

Kommunen har som tidligere nævnt bevilliget 2.5 mio kroner af 2026 budgettet, men der fra og op til de ønskede antal millioner det kræves, der er stadig et stykke vej.
Der har løbende været dialog med bl.a. DGI i form af hjælp og støtte til fondsansøgninger og lige pt. er status den, at de første ansøgninger sendt afsted - dog ikke med de ultimative ønskede indhold.
For det har været nødvendigt med en revurdering af ønsket om den helt store kunstgræsbane med alt hvad dertil hører, eftersom budgettet rakte langt udover, hvad der er muligt.

I stedet er arbejdsgruppen gået videre med plan B - en plan til et mindre budget, men med større sandsynlighed for succes.

Vores medlemstal kan vi naturligvis heller ikke komme uden om - for de er fortsat i støt stigning.
Hvad vi for nogle år siden troede ville stagnere - for nu var der ikke flere børn og unge at opdrive, de er blevet gjort til skamme.
Og her kan vi bl.a. kigge mod det nyeste hold på stammen - pigeholdet.
Et hold der opstod henover efteråret og som er eksploderet på antallet af medlemmer i takt med at tiden er gået, således at holdet nu har mere end 20 spillere. Intet mindre end fremragende.

Lad dette være de sidste ord om 2025 - endnu et år med fremgang på mange fronter, men også et år hvor vi må konstatere, at det fortsat er de tapre tinsoldater der trækker det største læs - men hvem ved, måske der er fornyede kræfter på vej.

Generalforsamling   Referat

 

Ørslev klubhus 24 Marts 2026. Generalforsamling

 

Velkomst ved formand Troels Axelsen og gennemgang af dagsorden. 

 

Valg af dirigent. Bjarne Henriksen er valgt
Aflæggelse af ledelsens beretning. Vedhæftes efterfølgede. 
Fremlæggelse af reviderede regnskab ved Birgit Jensen. Klubben kommer ud med overskud på 55.078 kr. Klubben er tilfreds med årets resultat. Dette resultat set i lyset af div forbedringer. 

Spørgsmål af Kim Andersen. Hvad dækker konto 2001 omkostningsgodtgørelse.? Det dækker udgifter til trænere for 8 og 11 mands hold. 

Valg af ledelse.

Troels Axelsen er på valg til formandspost. Trols er valgt

Martin Jørgensen er på genvalg. Martin er valgt.

Melanie genopstiller ikke

Annette genopstiller ikke

Kim trækker sig fra bestyrelsen

 

Marc Otto opstiller. Marc er valgt

Katrine Frederiksen opstiller. Katrine er valgt

Line Eriksen opstiller. Line er valgt. 

 Valg af revisor. 

Birgit Jensen er genvalgt.

Valg af suppleant. Bjarne Frederiksen genvalgt.

Conventus. Vi ønsker at skifte til Økonomic. Her kan der samarbejdes mellem kluboffice og økonomic. Dette gør alt lettere mellem revisor og trænere. 
Årets M/K. Vedhæftes efterfølgende. Årets M/K er Kim Ahlburg
Evt. 

Jan Kristensen: Bevillingen til alkohol ophører november 2026. Der skal ansøges om ny. Der ønskes fortsat mere bemanding til kiosken. Jan har et ønske om at stoppe til sommer, da helbreddet ikke længere er til det. 

Der ønskes nye bolde til petanque klubben, så de kan spille indendørs. Dette koster ca. 3.500 kr. 

Ebbe Andersen: 125 års jubilæum. Er dette gået i vasken.? Vi har ikke fået veteran landsholdet, som ønsket. Men der er ikke lavet andre planer. Bsstyrelsen kigger på dette. 

 

Generalforsamling slut. 

Hjertestarter

 

Der findes hjertestarter ved Klubhuset, Fragevej 4 samt i Minihallen Rynkebjerg 7